HALMØ drives af rederiet Northern Survey ApS, som er en familiedrevet virksomhed med dybe rødder i det maritime erhverv.
Med en rig historie indenfor sømandsbranchen, som går hele 4. generationer tilbage, er søfart ikke blot en hobby for familien, men en passion, som bunder i en stor interesse for håndværket og en dyb respekt for den maritime kulturarv.
Passionen afspejles også i rederiet slogan ”Craftsmen at sea”
Thomas Roed, ejer og stifter af rederiet, har lige siden barnsben haft en stærk tilknytning til livet til søs. Allerede i sine unge dage begyndte han sin maritime karriere ombord på en traditionel skonnert, hvor interessen for de klassiske sejlskibe for alvor blev vakt.
Siden da har han sejlet på flere forskellige skonnerter, været engageret i lystyacht-branchen og har siden 2002 drevet offshore-skibe, som bl.a. var med til at etablere de første havvindmøller ved Horns Rev.
Passionen for de klassiske sejlskibe har dog altid fulgt ham, og i dag er ønsket at holde den maritime kulturarv i live, ved fortsat at sejle med historiske skibe og give andre mulighed for at opleve livet til søs.