Skip to main content

Om os

Familien bag

HALMØ drives af rederiet Northern Survey ApS, som er en familiedrevet virksomhed med dybe rødder i det maritime erhverv.

Med en rig historie indenfor sømandsbranchen, som går hele 4. generationer tilbage, er søfart ikke blot en hobby for familien, men en passion, som bunder i en stor interesse for håndværket og en dyb respekt for den maritime kulturarv.
Passionen afspejles også i rederiet slogan ”Craftsmen at sea”

Thomas Roed, ejer og stifter af rederiet, har lige siden barnsben haft en stærk tilknytning til livet til søs. Allerede i sine unge dage begyndte han sin maritime karriere ombord på en traditionel skonnert, hvor interessen for de klassiske sejlskibe for alvor blev vakt.

Siden da har han sejlet på flere forskellige skonnerter, været engageret i lystyacht-branchen og har siden 2002 drevet offshore-skibe, som bl.a. var med til at etablere de første havvindmøller ved Horns Rev.

Passionen for de klassiske sejlskibe har dog altid fulgt ham, og i dag er ønsket at holde den maritime kulturarv i live, ved fortsat at sejle med historiske skibe og give andre mulighed for at opleve livet til søs.

Tanken for familien er, at dele HALMØ med så mange som muligt, igennem repræsentationer, selskaber, velgørenhedsarrangementer og naturligvis også ture for udsatte grupper, der også skal opleve en skøn dag til søs..

 

Oplevelser med omtanke

Vi arbejder målrettet for at bidrage til den grønne omstilling og mindsker aktivt vores miljøpåvirkning. Hos os handler det ikke kun om at skabe uforglemmelige oplevelser til søs, men også om at passe på vores alles planet.

Her er nogle af de måder, vi aktivt bidrager til bæredygtighed.

Vi sætter sejl, når forholdene tillader det
Ved at udnytte vindens kraft mest muligt, reducerer vi vores klimaaftryk – samtidig får du en mere autentisk oplevelse på vandet.
Samarbejde med lokale aktører
Vi samarbejder med lokale restauranter og bryggerier, hvilket fremmer bæredygtig turisme og reducerer CO2-udledning fra transport af varer over lange afstande.
Vi værner om den maritime kulturarv
Ved at vedligeholde og sejle med HALMØ, et skib fra 1900, er vi med til at holde den maritime kulturarv i live. Samtidig understreger vi vigtigheden af at genbruge og bevare eksisterende ressourcer fremfor at producere nyt.